Flash player mangler

Get Adobe Flash player

Succesfuld virtualisering


Billigere og rationel it – med et grønt image

Virtuel Serverteknologi har givet Zacco A/S konkurrencefordele – og mindsket CO2-udslip. Mange af virksomhedens servere kørte i lavt gear – ofte blev de kun udnyttet 8-10 procent. Det var problemet for Zacco A/S, der i 2008 påbegyndte en rationalisering af it-infrastrukturen med mere end 70 servere. It-afdelingen ønskede desuden at anlægge en grøn profil. Derfor skulle der bruges mindre strøm i driften.

Vandt over VMware på licenserne

Allan Serena, der er it-chef hos Zacco skulle vælge mellem enten VMware eller Microsoft. Han siger:

- Vi har gennem en årrække opbygget en stabil platform baseret på Microsoft og det var derfor heller ikke svært at beslutte, at den virtuelle platform skulle baseres på Hyper-V.

- Sammenlignet med VMware har det med Microsoft været lettere at gennemskue priser og licensregler.

Med en Microsoft enterprise-aftale var der stort set frit valg på hylderne.

- Vi behøver altså ikke at tænke så meget på, hvad det koster at tilkoble en ekstra virtuel server eller gå om bord i de mange funktioner, der følger med.

Kendte standarder afgørende

Med Hyper-V skulle medarbejderne arbejde videre med velkendt Microsoft-logik og sammenhæng. Det er vigtigt, når man kun har to systemadministratorer ansat, som for et år siden stort set intet kendskab havde til virtualisering.

- Alt er meget brugervenligt. Configuration Manager arbejder sammen med Vitrual Machine Manager, så man slipper for at skulle ind i forskellige interfaces – det sparer tid – og det mindsker risikoen for fejl, siger han.

Allan Serena er overrasket over, så hurtigt de er kommet i gang med at virtualisere. Selskabet har fået hjælp af it-konsulenthuset Solvo it, og er efter en opstartsfase begyndt at flytte serverne til en ny-etableret virtualiseret server-platform.

- Forretningen har stort set ikke mærket noget til processen. Og det er meget vigtigt for os.

- Nu, hvor platformen er på plads, kan nye virtuelle servere etableres i en håndevending og uden nedetid, siger it-chefen, der nu sparer penge på både hardware, software og drift. Strømforbruget er også faldende til gavn for miljøet og selskabets grønne image.

Sidste fase: Det forretningskritiske

Den sidste fase er overvejelserne omkring overgang til 100% virtualisering af de mest forretningskritiske applikationer, som i dag kører rationelt uden at være virtualiseret.

- Vi vil ikke spare meget på at virtualisere disse servere, men det giver nogle flere muligheder, hvad angår redundans, drift og vedligehold osv. Vi kan bl.a. se, at Live Migration vil hjælpe os til at få en endnu mere stabil løsning end i dag.


 

 

 

 zacco-faq